Malerier & plakater
Vi fandt desværre ikke det du søgte. Prøv venligst igen - via søgefunktionen eller menuen.
Skab stemning med det rette boliginteriør
Et par stemningsfulde og flotte lysestager på sofabordet. Nogle bløde puder på sofaen. En pæn bænk og et spejl i entréen. Det er små finurlige detaljer som disse, der løfter en hel boligindretning. Med det rette boligtilbehør kan du nemlig tilføje både farve, personlighed og atmosfære til rummet. Hvad end det er i soveværelset, entréen, køkkenet, badeværelset eller dagligstuen. På den måde kan du skabe hygge og liv i din boligindretning på en enkel og nem vis.
Og hvad er bedre end at træde ind i et rum, hvor æstetik, praktik og personlighed bliver forenet? Du vælger endda helt selv, hvordan stilen skal være. Du har formentlig allerede set mange hjem med eksempelvis Kay Bojesen figurer, retro plakater og by Lassen lysestager. Du kan også bruge dekoration til at fremhæve særlige elementer og din stil generelt – for eksempel med en glasklokke. Kun fantasien sætter grænser.
Det vigtigste er, at dekorationen passer til din stil og personlighed, så du bliver mest mulig glad for dit boliginteriør. Får du lyst til at ændre rummet igen efter kort tid, så er det heldigvis nemt og billigt at lave om. Prøv for eksempel at udskifte dine vaser, billeder eller dit tæppe med nogle andre farver eller designs. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel. Du behøver derfor ikke kaste en masse penge efter pynt for at skabe en hyggelig stemning.
Vil du fuldende indretningen? Besøg vores udvalg
Drømmer du om at tilføje farve til din stue? Måske vil du opsætte et praktisk spejl i dit badeværelse? Forelsk dig i vores bløde tekstiler, lys hjemmet op med billige lamper eller gør rummet større med minimalistiske spejle. Mulighederne er mange. Hos My Home Møbler har vi nemlig et bredt udvalg af lækkert boligtilbehør til små priser. Vores store udvalg af nye møbler og tilbehør byder nemlig på forskellige stilarter i forskellige prisklasser. Dermed kan du dekorere og højne den æstetiske standard i hjemmet.
Vores boligtilbehør behøver ikke kun være til pynt - mange ting har også en funktion. Gå opdagelse i for eksempel:
-
Vores bløde og lune plaider til en lænestol. Deres farver giver både dit hjem stemning, samtidig med at du kan lune fødderne på en kold efterårsdag.
-
Plakater og spejle til væggen. De giver både farve og personlighed, og så er de med til at skabe helhed i dit hjem.
-
Dejlige tæpper og skind i lækre materialer som newzealandsk uld og ægte lammeskind. Så bliver møblerne endnu dejligere.
-
Måske vil du gerne træde ned på noget lunt i dit soveværelse? Vores løse tæpper på gulvet giver også plus på hygge-kontoen.
Uanset dit udgangspunkt kan vi hjælpe dig med at finde dekoration, der passer til din personlige stil og hjemmets rum. Hvad enten du er til de enkle, simple nipsting eller du elsker farver og anderledes designs. Så bliv inspireret af vores moderne udvalg her på nettet, eller besøg en af vores mange My Home Møbler-butikker landet over.
5 tips til indretning af smukt boligtilbehør
Instagram, Pinterest, boligmagasiner. Er du typen, der elsker at få inspiration til indretningen fra steder som disse? Du er ikke alene. Når vi indretter hjemmet, er der mange af os, der ofte lader sig inspirere af andres boliger, hvor alt er lige i øjet. Men selvom disse hjem ofte er flotte, så er det ikke sikkert, at deres indretning passer til din personlighed. Så hvordan finder du lækkert boligtilbehør, der afspejler netop dig?
At opnå den perfekte boligindretning er der desværre ikke nogen opskrift på. Vi har nemlig alle forskellige smag og behov. Derfor er du nødt til at finde din egen passion. Det skader dog aldrig at få nogle gode råd med på vejen. Dem har vi samlet her på siden, så du kan få inspiration til din boligindretning.
1: Tænk farver og mønstre ind: I skandinaviske hjem har vi tendens til at lade boligen være meget hvid. Her kan du opnå masser af personlighed og stemning, hvis du tør inddrage farver. Prøv blandt andet at placere forskellige plakater på væggen. Er møblerne i kolde toner, kan du eksempelvis tilføje farverige pyntepuder. Hvis du ikke kan lide stærke nuancer, så gå efter naturfarver og tilføj fine, grønne planter.
2: Skab (næsten) tilfældige opstillinger: Det er let at tro, at boligtilbehør skal stå snorlige, hvis dit hjem skal fremstå indbydende. Men det er faktisk forkert. Dekoration og møbler må nemlig gerne se lidt tilfældig placeret ud, men samtidig være dekorativ og ikke rodet. Så er hjemmet nemlig mere personligt. Et forslag kan være små opstillinger af bøger, duftlys, mønstrede puder og andre detaljer på din skænk.
3: Få forskellige materialer og former: Det er ikke kun farver, der skaber kontrast. Gå også efter materialer og former, som på naturlig vis har uregelmæssige strukturer – for eksempel marmor og træ. Har du mange firkantede møbler, kan du tilføje forskellige runde møbler eller lamper og nips, der bryder de lige linjer. Pas dog på med at sætte for mange forskellige materialer sammen, da det kan virke forvirrende.
4: Giv plads til unikke genstande: Hvis du for alvor vil lade din personlighed komme frem, så lad være med at gemme souvenirs og arvestykker væk. Hos My Home Møbler mener vi, at det netop er de små minder, der skaber de personlige fortællinger. Det kan både være et vægtæppe, børnenes hjemmelavede keramik, sjove rejsefund eller et nostalgisk minde fra mormors hjem. Måske giver de også anledning til hyggelige samtaler?
5: Vælg de rigtige proportioner: Smukt boligtilbehør kan være nok så fristende at købe, når du ser det på nettet eller i butikken. Men hvis tæppet er alt for stort til stuen, eller lampen er for lille til dit køkken, så er de spild af penge. Hold derfor størrelsen af dine rum for øje, når du køber brugskunst og boligtilbehør. Den samme regel gælder for møbler og interiør.
Få mere rådgivning i din nærmeste My Home Møbler-butik.